Det siger kunderne om JCD A/S

___________

Det siger kunderne - Landsklubben for deltidsansatte brandfolk

 

Vi har gennem flere år samarbejdet med JCD. Vi er en fagforening for deltidsansatte brandfolk og har med stor hjælp fra JCD fået opbygget en solid og informativ hjemmeside, hvor igennem vi servicerer vores medlemmer med nyheder og dokumenter til brug i dagligdagen. Samtidig har vi fået opbygget en overskuelig og sikker medlemsdatabase og et kontingentopkrævningssystem, som letter vores daglige arbejde.

JCD drifter også vores mailprogrammer og også her møder vi stor tålmodighed, når vi gang på gang glemmer vores koder eller har brug for nye licenser ved pludselig udskiftning i bestyrelsen.

Jeg er den daglige “ bestyrer” af hjemmesiden og databasen og får altid hurtig og effektiv hjælp, når jeg får rodet mig ud i noget jeg ikke selv kan håndtere. Der tages altid hensyn til, at vi løser opgaven i vores fritid og dermed ikke er fuldtidsansatte med egen stab af IT-support.

Derfor er det særlig rart, at jeg altid møder stor hjælpsomhed og stor forståelse for, at jeg tit har brug for hjælp her-og-nu, og at det tit er ret komplekse spørgsmål, jeg skal hjælpes med.

I forbindelse med sikring af vores hjemmeside og vores medlemsdatabase i henhold til den nye GDPR lov, har jeg mødt yderst kompetent vejledning og en forsikring af, at alt foregår i henhold til gældende love og regler.

Sikre og stabile løsninger, stor hjælpsomhed fra alle vi arbejder med hos JCD, og vi anbefaler dem gerne til alle omkring os.

 

Charlotte O. Schmidt

Næstformand, Landsklubben for deltidsansatte brandfolk

folDet siger kunderne - Folkeuniversitetet

 

Vores skræddersyede it-løsning gør det muligt for os at administrere 3.000 årlige foredrag og en lang række videns-festivaler og andre kulturprojekter i ét og samme system med et minimum af administrativt personale.

Udviklingsprocessen har været lang og uoverskuelig, og undervejs har JCD været en stærk samarbejdspartner, som har hjulpet os med at få styr på vores komplicerede processer og er kommet med fantasifulde og gode løsninger.

JCDs konsulenter møder os i øjenhøjde og er gode til at sætte sig ind i vores hverdag. Vi har et meget behageligt samarbejde, både i hverdagen, og når der skal sættes ind med en spurt.

 

Martin Kristiansen

Administrationsmedarbejder, Folkeuniversitetet i Århus, Emdrup & Herning

Det siger kunderne - YOGA HUSET

 

Vi havde brug for en innovativ og solid sparringspartner til at udvikle vores bookingplatform til YOGA HUSET. FOKUS Folkeoplysning ønskede at satse stort og seriøst på yoga, men da der ikke eksisterede noget tilsvarende på aftenskoleområdet var det essentielt, at vi havde kontakt til et udviklerteam der tog sig tid til at lytte og forstå vores behov. Mindst lige så vigtigt var det, at vi fik fat på nogen der turde lege ”djævlens advokat”; stille de svære spørgsmål, tænke frem samt være på forkant med produkt, tidens trends, udvikling og behov.

Alt dette fandt vi hos JCD der ikke kun leverer et smukt og effektivt system som er nemt at betjene, men også supplerer med strålende service i form af kreative inputs, strategiske spørgsmål og i det hele taget er med hele vejen – fra ide, til udvikling og efterfølgende support.

 

Maj Ingemann Molden

Leder af YOGA HUSET Aalborg