Hvad er Cloud Computing?

Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger – løsninger du tidligere har haft installeret på dine egne servere, men som i Cloud Computing kun er tilgængelige over internettet.

 

Som strøm gennem et stik

Ligesom du får strøm gennem et stik i væggen, er konceptet med cloud, at it leveres som en service over internettet. Du skal ikke bruge ressourcer på at drive eget datacenter eller på vedligeholdelse. Din it - eller dele af den - leveres som en service.

Begrebet Cloud Computing dækker altså over det at bruge services via internettet - i stedet for at afvikle hard- og software på lokale servere. Fuldstændig som når du bruger Dropbox, Google Docs, Gmail eller Microsofts Hotmail - det foregår over nettet.

 

Del dokumenter i professionelle systemer

I dag er der mulighed for at bruge langt mere avancerede programmer og services end Hotmail.

Word, Excel og PowerPoint kan køre via skyen. Du kan dele dokumenter og kalendere med andre og altså få et virtuelt system. Du kan køre din kundedatabase, din webshop-platform, din økonomistyring og meget mere via Cloud.

Hos JCD A/S forhandler vi Cloud via Microsoft – Azure & Office 365 og på JCDs eget ERP-datacenter.
 

 

Microsoft Office 365

Microsoft Office 365 refererer til abonnementer, som giver adgang til Office-programmer og andre produktivitetstjenester via internettet. De enkelte produkter leveres i forskellige pakker/planer - med få eller mange funktioner.

Du vælger selv, hvilken plan passer bedst til din forretning.

Med Office 365 har alle ”lejere” adgang til den samme sky, der bygger på en fælles standardiseret platform og infrastruktur - det giver stordriftsfordele.
 

 

Microsoft Azure

Azure er et virtuelt serverrum, du kan fylde med de servere og services, du har brug for. Det fungerer som dit helt eget serverrum - bare ude i skyen.

Med Azure kan du skalere op og ned efter behov. Det er nemt at integrere dit eksisterende it-miljø – gennem et stort netværk af private connections, hybrid database og storage solution.

 

ERP i skyen - via JCDs eget datacenter

Med ERP i skyen får du leveret din Dynamics-løsning online - hosted på JCDs datacentre.
ERP/økonomistyring i skyen kan både bestå af et multi tenant-miljø og et single tenant-miljø. Altså en del af et fælles miljø eller din egen database.

Alt efter hvilken løsning du vælger, vil mulighederne for funktionalitet og skalerbarhed variere.

 

 

Har du brug for rådgivning?

Kontakt JCD A/S på telefon 70 12 00 03