Er du den næste JCDer?

 

vi søger en Infrastruktur specialist

 

Er du Infrastruktur specialist?

Og er du klar på at arbejde med både on premise og cloud-teknologier?

Vi udvider vores kompetencer indenfor Azure, M365, Endpoint Manager, Azure Virtual desktop, Microsoft Defender og klassisk infrastruktur/netværk. 

Der er flere komplekse opgaver, der alle er koncentreret om cloud-produkter. Derfor har vi brug for en specialist, der trives at arbejde med opgaver af høj kompleksitet.

 

 

Her kommer du ind i billedet 

Du vil få ansvaret for en portefølje af kunder, som du og dine kollegaer, skal sørge for har de bedste muligheder for stabil og moderne drift. Du vil blive trusted advisor for kunderne, og vi forventer, at du aktivt bidrager til udvikling af kundens it og forretning. Derfor skal du have lyst til konstant at dygtiggøre dig og følge med udviklingen.

Derudover vil du få ansvaret for flere teknologier, som du vil blive specialist indenfor. Det betyder, at du vil deltage på implementeringsprojekter og have daglige driftsrelaterede opgaver, så vores kunder får en høj faglig sparring til gavn for deres forretning. 

Vi forestiller os, at du er velfunderet i en eller flere af de her teknologier:

  • Microsoft Azure
  • Microsoft Endpoint Manager
  • Microsoft 365
  • Azure Virtual desktop
  • Microsoft Defender
  • Klassisk infrastruktur/netværk 



Vil du vide mere om stillingen?

Kontakt Lasse Harbo, Afdelingschef It-infrastruktur og Modern Workplace
Telefon 22 600 975

 

 

Alt det praktiske ...

Stillingen er på JCDs kontor i Aalborg eller Glostrup og er fuldtid.

Vi tilbyder fleksibilitet og praktiserer frihed under ansvar - derfor vil du blandt andet have mulighed for at arbejde hjemme.

Du får selvfølgelig også en god pensionsordning, frokostordning, mulighed for uddannelse og alle mulige andre dejlige goder.

Vi indkalder løbende til samtale.

hvem er JCD A/S?

JCD er et stærkt team af Microsoft-konsulenter, it-arkitekter, teknikere, designere, webudviklere og system-specialister som hver dag håndterer it-løsninger for vores kunder. Det gør vi både inden for Microsoft Dynamics, websites, webshops, it-infrastruktur, butikssystemer, Modern Workplace, cloud og it-sikkerhed.

Vi har eksisteret siden 1991 og er i dag cirka 70 medarbejdere.

Som en del af JCD vil du opleve en hverdag, hvor vi sparrer med hinanden - så vi kan udvikle os fagligt og lave endnu sejere løsninger til kunderne.

livet som JCDer?

Gem de spidse albuer væk!

Vi arbejder sammen og har en vision om at udvikle super-løsninger på tværs af mennesker, afdelinger, fag og kompetencer.

Har du den der trang til at gøre umuligt muligt og skabe konstruktive løsninger?

Lyder det som noget for dig?

Så er du måske den næste JCDer!

Læs mere om livet som JCDer