Er du erfaren Infrastruktur specialist?
Vil du være med til at udvikle JCDs kunder med din viden om Microsoft Azure, Intune/Autopilot og Microsoft Infrastruktur?
Elsker du it-udfordringer, der udfordrer og aktiverer hjernecellerne?
Brænder dit hjerte for at finde den helt rigtige løsning til kunden? Du ved, den der løsning, som løser netop deres udfordringer og falder i hak med hele it-infrastrukturen?
Så er det præcis dig, vi søger!
Som Senior Infrastruktur specialist vil du få ansvar for egne opgaver, og du vil selv kunne planlægge dine opgaver. Vi tror nemlig på, at frihed og ansvar er den helt perfekte kombination.
Vi tilbyder fleksibilitet, så du kan balancere dit arbejds- og privatliv efter dine behov. Det betyder, at du for eksempel kan arbejde hjemme og selv tilrettelægge din tid.
Vi er også godt klar over, at du nogle gange har brug for at køre børnene til svømning kl. 15 en tirsdag eller til frisøren onsdag kl. 13. Der skal selvfølgelig være plads til det hele.
Dine opgaver vil være forskellige og kræve stort overblik og erfaring.
Som Senior Infrastruktur specialist er det dig, vi kigger på, når de komplekse opgaver skal løses - enten kan du løse dem selv eller i samarbejde med en kollega.
Du vil opleve at få komplekse opgaver, der er baseret på Microsoft-produktporteføljen, og så vil du blive en central del af spændende implementerings-projekter, hvor der vil være brug for lige netop din viden og erfaring.
Indenfor vores verden er det projekter og løsninger baseret på Microsoft Azure, M365, Endpoint Manager, Business Central, Microsoft Infrastruktur mm., der går igen. JCD er med helt fremme i udviklingen og hele tiden nysgerrige efter at finde den næste store teknologi inden for Microsoft-porteføljen. Derfor vil vi også gerne have din nysgerrighed med ombord, så vi sammen kan blive den bedste Microsoft Partner.
Har du viden om Cisco netværk, switche, Unifi eller Aruba? Så har vi også opgaver indenfor det.
Har du erfaring med nogle af teknologierne og ikke andre? Bare rolig – der skal være plads til udvikling og videreuddannelse.
🎯 Installere, konfigurere og vedligeholde JCDs kunders it-installationer baseret på Microsoft Cloud-teknologier med fokus på nyeste teknologi.
🎯 Deltage i nye projekter med fokus på Microsoft Azure.
🎯 Løbende håndtering af 2. - og 3. level supportopgaver i samarbejde med dine kollegaer.
🎯 Indgå i produktteams og bidrage med specialviden inden for ét eller flere områder
✔️ Du har erfaring fra en lignende stilling og erfaring med Microsoft Azure - både design, fejlsøgning og implementering
✔️ Flere års erfaring med IT Operations og indgående kendskab til daglig drift
✔️ Du er en troværdig teknisk rådgiver og i stand til at identificere kundens behov
✔️ Du er analytisk tænkende og har stærke kommunikationsevner
✔️ Du motiveres af at levere den optimale løsning med fokus på den gode service
✔️ Du er initiativrig og arbejder selvstændigt
Vi tilbyder fleksibilitet og praktiserer frihed under ansvar, så du selvfølgelig kan balancere dit arbejds- og privatliv efter behov. Vi tror nemlig på, at begge skal forenes og tilgodeses, så vi skaber de allerbedste rammer for dig.
Det betyder, at du blandt andet kan arbejde hjemmefra og selv tilrettelægge din tid, for eksempel hvis du en dag skal køre børnene til svømning kl. 15 eller skal til tandlægen kl. 13.
Du får selvfølgelig også en god pensionsordning, frokostordning, mulighed for uddannelse og alle mulige andre dejlige goder.
Stillingen er på JCDs hovedkontor i Aalborg. Stillingen er fuldtid.
Vi indkalder løbende til samtale.
Vil du høre mere om stillingen og mulighederne?
Kontakt Lasse Harbo, Afdelingschef It-infrastruktur og Modern Workplace
Telefon 22 600 975
Du kan ansøge via formularen nedenfor.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
hvem er
JCD A/S?
JCD er et stærkt team af Microsoft-konsulenter, it-arkitekter, teknikere, designere, webudviklere og system-specialister som hver dag håndterer it-løsninger for vores kunder. Det gør vi både inden for Microsoft Dynamics, websites, webshops, it-infrastruktur, butikssystemer, Modern Workplace, cloud og it-sikkerhed.
Vi har eksisteret siden 1991 og er i dag cirka 70 medarbejdere.
Som en del af JCD vil du opleve en hverdag, hvor vi sparrer med hinanden - så vi kan udvikle os fagligt og lave endnu sejere løsninger til kunderne.
livet som JCDer
Gem de spidse albuer væk!
Vi arbejder sammen og har en vision om at udvikle super-løsninger på tværs af mennesker, afdelinger, fag og kompetencer.
Har du den der trang til at gøre umuligt muligt og skabe konstruktive løsninger?
Lyder det som noget for dig?
Så er du måske den næste JCDer!
Giv os et kald
Har du it-udfordringer, du ikke kan løse, eller har du brug for en snak om ERP, økonomistyring, servere, sikkerhed, web, Modern Workplace, digitalisering eller noget helt andet?
Ring på 70 12 00 03