det siger LearnLab:

 

Det var trygt at få konstruktiv feedback af JCD.

Desuden var det tillidsvækkende, at JCD udfordrede os på vores ønsker, krav og behov og rådgav os i forhold til, hvad de anbefalede os.

 

Ethel Hansen
Grundlægger af LearnLab

Nyt website til LearnLab

 

Nøgleordene er funktionalitet og faglig sparring.

Gennem sparring og en agil udviklingsproces blev LearnLabs website lanceret – med funktionalitet og responsivt design som en prioritet.

Sammen skaber vi en stærkere fremtid.
Det er præcis det, der er LearnLabs kerne-mission og det, der skal formidles og præsenteres gennem virksomhedens nye website – på den allerbedste måde.

LearnLab blev grundlagt i 2006 og tilbyder digitale redskaber til observation, evaluering og indsats i dagtilbud.

Virksomheden har blandt andet udviklet Kompetencehjulet, der er et redskab til vurdering, opsporing og indsats, som gør det til en spændende proces at udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø i vuggestue, dagpleje og børnehaver.

LearnLab ønskede i 2021 et nutidigt website, der appellerede direkte til deres målgruppe, og hvor det funktionelle skulle prioriteres.

JCD har leveret nyt website til LearnLab, der netop har til formål at præsentere og formidle virksomhedens produkt.

 

 

LearnLabs onboarding proces og kunderejse hos JCD

Onboarding processen og kunderejsen er lige så vigtig for JCD, som den er for LearnLab, da den er udgangspunktet for det videre samarbejde.

LearnLabs kunderejse startede med en Google-søgning, hvor de mødte JCD første gang.

Da LearnLab tog kontakt til JCD, havde LearnLab gjort et større forarbejde og havde en klar idé om ønskerne til et kommende website.

LearnLab havde på forhånd lavet en kravsspecifikation med de designønsker, krav og behov et nyt website skulle opfylde. Kravsspecifikationen blev springbrættet til rådgivning og konstruktiv dialog mellem LearnLab og JCD.

I det første designudkast var der nogle detaljer, som rent grafisk ville se godt ud. I forhold til brugervenligheden på websitet, ville det dog ikke give valuta for pengene kontra de mange timer, der skulle investeres ekstra i implementeringen.

Derfor blev designet revurderet på baggrund af faglig sparring og konstruktiv dialog.



En agil proces fra start til slut

LearnLabs website blev til gennem en agil proces.

Fra start havde virksomheden udarbejdet et mockup og designudkast af, hvad de ønskede – blandt andet i forhold til den indholdsmæssige del af sitet, navigation og det grafiske udtryk.

Den agile tilgang betød, at hvert udviklingsstep blev fulgt tæt og løbende evalueret med LearnLab, så outputtet hele tiden matchede deres ønsker - processerne blev optimeret fra start til slut.

I denne case var en agil proces ideel, fordi udviklingen og samarbejdet med LearnLab blev smidigt og effektivt, og sikrede at det endelige resultat gav den helt rigtige værdi for virksomheden.

 

 

Et komplekst produkt kræver de rigtige værktøjer

Da LearnLab har et komplekst produkt, er websitet præget af meget tekst-indhold.

Med det nye site har LearnLab mulighed for at præsentere teksterne æstetisk uden at gå på kompromis med redaktøroplevelsen.

SEO-funktionerne var også et væsentligt element i kravspecifikationen, og LearnLab har både mulighed for at lave on site- og teknisk SEO på deres nye website.

Det allerbedste er, at LearnLab selv kan administrere hele websitet uden hjælp fra udviklere.

 

En kunderejse der startede med konstruktiv feedback, resulterede i et responsivt og moderne website, der formidler og præsenterer LearnLabs budskaber på den helt rigtige måde.

 

Besøg LearnLabs website

Se flere cases:

Læs mere om:

interesseret i en lignende website-løsning?


Kontakt JCDs specialister

For at vi kan sende dig noget fantastisk indhold, er vi nødt til at gemme og behandle dine data. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Jeg giver tilladelse til, at JCD A/S opbevarer og behandler mine oplysninger og til, at JCD A/S må kontakte mig på email og telefon Læs vores privatlivspolitik