JCD Backup Kontrol

Rutinemæssig kontrol af afgørende backup.

Manglende kontrol af vigtig data og backup kan have meget alvorlige konsekvenser i tilfælde af servernedbrud, virusangreb eller andre former for datatab.

JCD A/S tilbyder rutinemæssigt at kontrollere, at din backup er brugbar i en eventuel nødsituation.
Vi gennemgår hver måned din backup, og undersøger om alle data er valide.

 


 

Når uheldet er ude
De typiske scenarier er virusangreb, kryptering og almindeligt tab af data ved sletning, hardwarefejl eller lignende. De it-kriminelle er hele tiden et skridt foran, og de dygtigste af dem kan omgå antivirus programmerne. Vi kan forsøge at beskytte os med teknologier - og det er der rigtig god grund til. Men at beskytte sig 100% mod virus og angreb udefra er svært!

Er uheldet ude, og din virksomhed er ramt, er krypteringen typisk så kraftig, at det praktisk talt er umuligt at genskabe tabt data. Desuden er det ofte umuligt at genskabe data, der er tabt ved servernedbrud, hardwarefejl eller sletning.
Din backup - og kvaliteten af den - er afgørende for, om dine indstillinger og data kan rulles tilbage til lige før angrebet, og arbejdet kan fortsættes, hvor du slap.

Det kan i øvrigt tage lang tid at få ryddet op og forsøge at gendanne de filer, der har været udsat for kryptering. Alt dette er endda kun, hvis data kan genskabes, hvad nu hvis data ikke kan, det kan være skæbnesvangert for virksomheder.

 

Det er ikke altid nok at tage backup
De fleste af os ved, hvor vigtig backup er - heldigvis! Der, hvor det ofte går galt er, når backuppen ikke kan genindlæses - enten fordi den er defekt, eller fordi den er fyldt med forkert eller defekt data. Måske har man ikke fået taget backup af det forventede.
Selv når du har modtaget den daglige mail, som fortæller dig, at backuppen er gået godt, er dét ikke ensbetydende med, at dataene rent faktisk kan reetableres og bruges. Vil du sikre it-driften i tilfælde af et servernedbrud, er det nødvendigt løbende at kontrollere din backup.

 

Den mest sikre metode
Den sikreste måde er at genskabe data i et andet miljø end dit eget. Det viser, at du kan genskabe data uafhængigt af hardware, der kan være gået i stykker. For eksempel pga. oversvømmelse eller lynnedslag. JCD genskaber data i et beskyttet miljø og tester blandt andet, at det er muligt at genskabe databaser, mails og dokumenter, og at data er tilgængelige, som forventet. Hvilke data der skal testes aftales med JCD. Herefter udføres backupkontrollen automatisk som aftalt.

Resultaterne af en backupkontrol dokumenteres og mailes til dig, således du har har fuld dokumentation til brug i forhold til GDPR og revision.

Ingen installation påkrævet
Forudsætter at JCD er forhandler eller leverandør af backup-løsningen.

 

 

Hent hele løsningen som PDF

Pr. md.

DKK 1.050

For abonnementsbetingelser kontakt JCD A/S

 

Alle priser er ekskl. moms