Næste generation af Google Analytics er lige på trapperne

nyt fremtids­sikret Google Analytics

 

Fra 1. juli 2023 erstattes Google Universal Analytics (UA), som du kender det, med en ny forbedret generation, nemlig Google Analytics 4 – forkortet GA4.

Ændringerne fra det Google Analytics du kender til den nye generation vil få betydning på flere afgørende punkter. 

GA4 har brugerens privatliv højt på agendaen – lige som en højere grad af AI, kunstig intelligens, forudsigelse og bedre indsigt i effekten af dine annoncekroner vil være blandt fordelene.

 

Mange nye fordele med Google Analytics 4

Arbejder du med online markedsføring, er onlineansvarlig eller webmaster for virksomhedens website eller webshop, har du sandsynligvis allerede bemærket, at data i Google Analytics er blevet mindre. Det har store konsekvenser, hvis du aktivt bruger Google Analytics til statistik og ønsker at måle effekten af dine Google Ads kampagner.

Årsagen til den mindre data skyldes, at brugerne i højere grad takker nej til cookies, at visse browsere nedsætter tiden, cookies gennem, og at kunderejsen i langt højere grad end tidligere består af flere enheder og platforme; tablet, mobil, PC …

Med Google Analytics 4 retter Google nu op på det og giver dig bedre data, der i højere grad vil være understøttet af machine learning og ”prediction” i sit datagrundlag. Du får med andre ord en lang række fordele i forhold til tidligere generationer af Google Analytics.

Google Analytics 4 vil give dig en langt mere fremtidssikret løsning, hvor du som onlineansvarlig vil mærke et markant større fokus på, at Google beskytter personfølsomme oplysninger. Udover en større beskyttelse af personlige oplysninger vil Google Analytics 4 give dig bedre indsigt i brugerens kunderejse på tværs af platforme og enheder, da Google har forbedret deres AI. Tracking af brugeren på tværs af enheder er nemlig blevet bedre.

Google Analytics 4 vil fremadrettet blive standard, når du i fremtiden opretter nye ejendomme. Data i din gamle Universal Analytics vil fortsat være tilgængelige et stykke tid efter 1. juli 2023.

 

Google Analytics 4 og GDPR

En stor årsag til at Google har valgt at lancere en ny version af Google Analytics sker med baggrund i GDPR og cookielovgivningen, der over de seneste år har gjort data i Google Analytics mindre og ringere end tidligere. Det forsøger Google nu at imødekomme med Analytics 4.

Google Analytics 4 ændrer måden, hvorpå data trackes og samtidig få så meget relevant data ud af dine besøgende – og dermed et bedre overblik over dine markedsføringskroner i Google Ads.

 

Sådan kommer du i gang med Google Analytics 4

Det er nemt at komme i gang med Google Analytics 4, og du behøver heldigvis ikke at vente til d. 1. juli 2023. Du kan komme i gang allerede nu og få gavn af de mange nye funktioner.

Hvis du ønsker at komme i gang med Google Analytics 4 allerede i dag, skal du sikre dig, at din rolle er Redaktør og herefter:

  • Logge ind på analytics.google.com
  • Klikke på administrator (tandhjulet i nederste venstre hjørne af skærmen)
  • Under ejendomme klikker du på ”opret ny ejendom”
  • Tryk herefter på godkend betingelser.

Når ovenstående er gennemført, er du klar til at bruge Google Analytics 4.

 

God fornøjelse.

få en snak med en af JCDs specialister

For at vi kan sende dig noget fantastisk indhold, er vi nødt til at gemme og behandle dine data. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Jeg giver tilladelse til, at JCD A/S opbevarer og behandler mine oplysninger og til, at JCD A/S må kontakte mig på email og telefon Læs vores privatlivspolitik

Måske er du også interesseret i at læse:

Anders bedste råd om Google Consent Mode
Læs mere
Lynkursus: Gem billeder i den rigtige opløsning - og bliv fundet på Google
Læs mere
Vil du findes på Google? Core Web Vitals
Læs mere
Umbraco
Læs mere