Sådan får du flere bestillinger på din webshop

Kunder i dag er selvstændige og handlekraftige. De er beslutningstagere!

De har sikkert bestemt sig for, hvad de mangler, og hvad de ikke mangler og måske endda sonderet terrænet grundigt inden et reelt køb.

 

Af: Kim Hesselberg Nedergaard, webudvikler, JCD A/S
Artiklen er oprindeligt bragt på LinkedIn


Jeg kender det fra mig selv. For det meste har jeg besluttet, hvilken skjorte eller hvilke sko jeg vil købe. Tit vælger jeg endda den lette løsning og bestiller over nettet i stedet for at gå ned i butikken.

Nemt og bekvemt - for så kan jeg nemlig gøre det i sofaen, når ungerne er puttet.

 

Webshop-ejerens paradoks
Når man skal henvende sig til sine kunder, taler man ofte ud fra to begreber: B2B (business to business) og B2C (business to consumer).

Nogle taler endda om B2H (business to human), og det giver egentlig god mening. Bag B2B og B2C sidder der nemlig en person, og det er DEN person, du skal appellere til på din webshop.

Det er nemlig det menneske, der træffer beslutningerne.

Lad os overføre det til marketingindsatsen!

 
Tiderne skifter
Marketing og salg har ændret sig!

Nu handler det ikke kun om kold kanvas, hvor vi griber knoglen og ringer rundt til potentielle kunder.

Det handler om at skabe et behov og styrke sit brand. Kunder, og potentielle kunder, skal vide, hvad DIN virksomhed står for. Hvilke værdier der kan tillægges dit brand.

Man kan sige, at man skal sælge indirekte og skabe en tilslutning til din virksomhed.

Lad os tage et par eksempler: Volvo (sikkerhed) og Apple (design). Det er etablerede virksomheder, der er synonym med sikkerhed og design. Det er det, vi kan huske dem for og forbinder dem med.

Du kan sagtens følge samme opskrift.

> Læs også om vores færdigudviklede basic website


Sådan sælger du mere på din webshop

Din webshop er dit ansigt udadtil - det er den, du bliver vurderet på.

De besøgende på din webshop beslutter sig lynhurtigt for, om de har lyst til at blive eller hellere vil klikke videre. Derfor skal din webshop fange opmærksomheden med det samme og fastholde den.

Jeg giver dig her 4 råd, som du kan arbejde med på din webshop.

 
1. Hvordan finder mine kunder nemmest produktet de søger?
Det er vigtigt, at din hjemmeside er nem at navigere i. Hvis dine besøgende ikke kan finde det, de søger, klikker de hurtigt væk. Det ønsker du selvfølgelig ikke.

Giv kunderne nogle gode søgefiltre, som gør det nemmere at finde den rigtige vare i dit varekatalog. F.eks. på pris, kategori, producent og selvfølgelig altid en god fritekstsøgning (gerne med forslag).



2. Når du køber produkt A, kan du måske også bruge produkt B?
Relaterede varer er oplagt mersalg og en god service for kunden, da du som sælger har større indblik i dit sortiment, end kunden har. Så når kunden f.eks. køber en sandkasse er det oplagt at sælge sand eller lidt legetøj med eller olie til plæneklipperen.



3. Det skal være nemt at købe produkterne (også på mobilen!)
Selvom det skal være nemt, skal det også stadig være trygt for din kunde. Sæt prisen tæt ved købeknappen eller evt. på købeknappen og sæt købeknappen således, at brugeren ser den i samme øjeblik, han rammer detaljesiden på dit produkt eller måske endda i oversigten. Husk at dette også gælder på mobilen.



4. Gode tekster og struktur
Skriv gode produkttekster der beskriver produktets kvaliteter, og hvordan det kan bruges. Produktteksterne er med til at sælge, som en bonus virker teksterne også fantastiske i forhold til SEO.

I forbindelse med SEO - så husk at din side ikke skal optimeres til alt. Vælg i stedet omhyggeligt nogle ord eller sætninger, som de enkelte produkter eller grupper af produkter vil blive søgt frem på. F.eks. hvis du sælger cykler, kan du med fordel lave sider, hvorpå der bliver vist kategorier af dine cykler der passer til specifikke behov f.eks. "Pigecykel 6 år" - da det højest sandsynligt vil være det mindset den potentielle køber har, når han har behovet. Suppler evt. med en landingpage.

Er du mere interesseret i SEO men stadig synes, at det er lidt en jungle, har moz.com en rigtig fin guide her: https://moz.com/beginners-guide-to-seo/ med masser af gode tips.

 
Disse 4 punkter på din webshop er med til at definere dit brand - hvis kunderne nemt kan finde produkterne og herefter købe dem, har du helt sikkert skubbet din virksomhed og webshops image i den rigtige retning.

Held og lykke med din webshop!

 

@Kim Hesselberg Nedergaard, webudvikler, JCD A/S

 

> Se vores webshop - klar til at sælge dine varer

 

Måske er du også interesseret i at læse:

Sådan får du succes med din webshop
Læs mere
Webshop med bagtanke
Læs mere
Havde dine kunder udfordringer på Black Friday?
Læs mere